RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Champions League Herrer Update:  Før ottendedelsfinalerne med Rasmus Boysen

Champions League Herrer Update: Før ottendedelsfinalerne med Rasmus Boysen

Podcast: Det har været en yderst turbulent sæson i herrernes Champions League. Men nu starter knockout fasen med ottendedelsfinalerne. Det er tid til at gøre status. Vi satte Rasmus Boysen stævne til at tale om sæsonen - og alle ottendedelsfinalerne.

AF THOMAS LADEGAARD

Det har undervejs været tæt på kaotisk i sæsonen. Europas bedste hold har rejst på kryds og tværs af et sygdomsramt Europa. Dommere er blevet syge. Kampe er vundet 10-0. Og alle 16 hold er gået videre til ottendedelsfinalerne.

Men nu er vi der. Nu begynder jagten på en plads i Final 4 i Köln. I dagene op til påske starter ottendedelsfinalerne, og der er adskillige spændende opgør i vente.

Ifølge Rasmus Boysen er vi i en “spansk æra” i håndbolden. Hele 7 af de 16 holds trænere er spaniere. Og den spanske spillestil har præget holdene i Champions League.

Men det er samtidig en europæisk top med en stor bredde, og hvor måske op til otte hold har en realistisk målsætning om at komme i Final 4. Men der er kun plads til fire.

I denne podcast taler vi sæsonen igennem og vender samtlige otte matchups.

  • HBC Nantes - Vive Kielce

  • Pick Szeged - THW Kiel

  • Motor Zaporozse - Meshkov Brest

  • FC Porto - Aalborg Håndbold

  • PPD Zagreb - SG Flensburg-Handewitt

  • Elverum Håndball - FC Barcelona

  • Celje Pivovarna Laško - Paris Saint-Germain

  • Vardar 1961 - Telekom Veszprém

Hør hvem der er favoritter. Hvilke kampe vi bare skal se. Og kom bag om det absolutte ‘hipster-opgør’ mellem Zaporozse og Brest.

Mediano Håndbold kan lade sig gøre takket være Sparekassen Kronjylland. Vi har gået hånd i hånd siden foråret 2018.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

Foto: Getty Images.

SparKron bottom.png
Champions League Kvinder Update: Før kvartfinalerne med Martin Albertsen

Champions League Kvinder Update: Før kvartfinalerne med Martin Albertsen

Spillerportræt: Nycke Groot har fået opfyldt sine barndomsdrømme